Om I LOVE MY TYPE

I LOVE MY TYPE er et cool typografisk univers med plakater, der inspirerer dig til at gøre en forskel og få det meste ud af livet. Du kan finde positive og livsbekræftende budskaber, der passer til dit liv og udvikling, og plakater du kan give til dem, der betyder noget for dig. I LOVE MY TYPE laver også helt unikke specialdesignede plakater, fx med dine yndlingscitater, personlige hilsner, navne og minder, som er en oplagt gaveidé til bryllupper, barnedåbe, fødselsdage etc.

I LOVE MY TYPE er startet af art director Kathrine Højriis, der med webshoppen har realiseret en drøm om at kombinere sin passion for typografisk design med sine interesser for boligindretning og personlig udvikling.

Hvad har inspireret dig til at starte ILMT?

“Jeg har altid interesseret mig for personlig udvikling og har opsøgt forskellige kurser og metoder til at lære, hvordan man får mest ud af livet. Undervejs er det gået op for mig at jeg er den eneste, der er ansvarlig for hvordan jeg har det – og at jeg kan forandre mit liv alene ved at ændre mine tanker. Man kan fx ikke altid være glad, men man kan altid være positiv.

I den proces har det været virkelig brugbart for mig, at have nogle tekster, der løbende minder mig om mit fokus og om hvor jeg er på vej hen. Det hjælper mig til at nå mine mål, træffe de rigtige beslutninger og være tro mod mig selv.”

Hvordan startede det?

“Det hele startede med, at jeg fandt ud af, at jeg inspirerer mennesker ved ikke at være perfekt og ved at være åben om hvordan jeg har det. Det øjeblik, jeg begyndte at fortælle om mine udfordringer, var jeg også på vej til at få det bedre. I LOVE MY TYPE er resultatet af mit arbejde ud af udfordringer omkring lavt selvværd og utilstrækkelighed til en situation, hvor jeg er glad for og stolt af, hvem jeg er. Det har jeg lyst til at give videre. At det er endt med en webshop med plakater, hænger sammen med min baggrund som grafisk designer, hvor jeg er afhængig af, at det jeg kigger på og arbejder med ser fedt ud. I LOVE MY TYPE er for mig den perfekte kombination af ting, der betyder noget for mig og resultatet er meningsfuldt design til dit hjem og dem du holder af.”

Hvilken funktion har plakaterne for dig?

“Plakaterne er en del af indretningen i vores hjem. Jeg går meget op i boligindretning, og det gør mig rigtig glad at være omgivet af smukke ting og cool design. Plakaterne fungerer samtidig som en ærlig reminder til mig selv om, hvad jeg tror på og hvor jeg ønsker at holde fokus. De er for mig også et bevis på, at jeg har taget aktivt stilling til, hvordan jeg ønsker at leve mit liv.

Jeg har også lavet en række specialdesignede plakater, jeg bruger som unikke gaver til forskellige lejligheder som fx en rund fødselsdag, et bryllup eller en barnedåb. Det kan også bare være en ekstra personlig gave til min kæreste eller en veninde, hvor jeg fx har inkluderet nogle minder vi har haft sammen, specielle ordsprog eller en dato, der betyder noget for os.”

HVORFOR navnet ‘I LOVE MY TYPE’?

“I LOVE MY TYPE er min hyldest til typografisk design, som jeg elsker at arbejde med og kigge på. I LOVE MY TYPE er også de tekster der, for mig, er en god reminder og hjælp til at få det bedste ud af livet. I LOVE MY TYPE betyder ligeledes, at man skal være stolt af, og stå ved, hvem man er.”

Læs mere om Kathrine Højriis og se eksempler på hendes professionelle arbejde som art director på k24.dk.

The Process of Being Me


Præsentationsvideoen er produceret af produktionsselskabet Go Wide.